Som led i den nationale digitaliseringsstrategi fra Sundheds- og Ældreministeriet blev der valgt at sætte fokus på behovet for at udvikle sundhedsfagliges digitale kompetencer. Sundhedsstyregruppen i den midtjyske landsdel igangsatte herunder projektet digiS, der blev gennemført i 2019 og 2020.

Fælles Service Center var en del af dette arbejde i form af udlån af medarbejder samt rollen som projektchef. Fælles Service Center har en interesse i dette arbejde for at understøtte medarbejdere, der enten arbejder eller skal til at arbejde mere digitalt, så de bliver godt klædt på. 

Under projektet blev der produceret seks online læringsforløb, hvor målgruppen for læringsforløbene er sundhedsfaglige og ledere i kommuner, regioner og almen praksis samt studerende på sundhedsuddannelserne.
 
Forløbene er frit tilgængelige på digiS' hjemmeside, hvor man også kan tilgå film, tegninger, tjeklister og andre læringsprodukter. Alle som ønsker at gennemføre et online forløb eller se en film kan gratis tilgå disse. Læringsforløb og film må kun afvikles fra og deles med andre via hjemmesiden - for at sikre muligheden for at afbryde deling af materialer, hvis deltagernes samtykke ophører.

Læringsforløb: 

  • Hvorfor teknologi i sundhedspraksis? 
  • Teknologi og etisk dilemmahåndtering 
  • Vurdering af match mellem teknologi og borger
  • Videosamtaler med borgere
  • Forstå data i sundheds 
  • Understøt den digitale medarbejder 

 

 



Gå direkte til siden med læringsprodukter fra projektet https://www.digis.dk/laringsprodukter/