Det fællesoffentlige OPI samarbejde er organiseret, så alle 19 kommuner er repræsenteret af udvalgte kommuner, lige som regionen bidrager med ledelsespersoner, der skal sikre fremdrift og retning for samarbejdet. 

Tværsektoriel styregruppe

Styregruppen for Fælles Service Center for telesundhed består af repræsentanter fra Aarhus, Silkeborg, Holstebro og Horsens kommuner, Region Midtjylland og MedTech Innovation Consortium (MTIC).

Der er et delt formandsskab mellem direktør Karin Holland, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune og konstitueret it-ansvarlig Nikolaj Kolte, Region Midtjylland.

Styregruppen refererer til Sundhedsstyregruppen i regionen.

Forretningsudvalg

Forretningsudvalget består af de to næstformænd fra styregruppen og ledelsesrepræsentanter fra Systematic, Falck og Next Step Citizen.

OPI gruppe

OPI gruppen består af repræsentanter fra både de offentlige og alle de private partnere. OPI gruppen arbejder med problemstillingerne i projektet og rådgiver projektledelsen i forhold til aktiviteter og tiltag, samt arbejder med at få præciseret indholdet til kravspecifikationen på baggrund af fælles analyser.

Projektledelse

Projektledelsen består af en fuldtidsprojektleder, som er ansat i MTIC, en deltids projektleder fra Center for Telemedicin og en deltidsprojektleder fra MTIC.

Projektledelsen forestår analyser, feltarbejde, desktop research, afprøvning og dokumentation.

Afprøvning af servicecenteret

Den praktiske afprøvning af centeret sker med et fællesoffentligt afsæt, hvor kommuner og region i samarbejde med tre virksomhedspartnere skal teste bæredygtigheden via testcases og prøvehandlinger.

Projektet ønsker at flere forskelligartede telemedicinske projekter skal deltage i den praktiske afprøvning af centerets ydelser og organisering, så kravspecifikationen til slut vil omfatte en generisk løsning.

Hensigten er at sikre, at servicecenteret kan servicere og understøtte en bred vifte af behov hos forskelligartede aktører, og at sikre, at vi tilbyder de rette serviceydelser.

Læs mere om testcases her

Ledelsesbeslutning

Afprøvningen vil foregå som en 'åben bog', hvor alle resultater offentliggøres. Analyserne skal slutteligt udmunde i en kravspecifikation og et beslutningsoplæg til Sundhedsstyregruppen.

Oplægget skal indeholde en model for, hvordan et fælles service center skal organiseres, hvilke ydelser, der skal tilbydes, hvilke juridiske forhold, der skal tages højde for, og hvordan det skal finansieres. Afprøvningen skal give os erfaring til at skabe en virksomhedskonstruktion med et fællesoffentligt ejerskab.

Kontakt support

Åbningstider

Mandag-fredag kl.7-16

Ring 7020 3048

eller skriv til 

fscsupport@atea.dk