Over 10.000 deltagere var med, da Digital Healthcare Show løb af stablen d. 28.-29. juni i London. Her fik Fælles Servicecenter rig mulighed for at gå i dialog med andre virksomheder om deres måde at gøre tingene på og kom hjem med en god mængde inspiration og læring.

Hvad er Digital Healthcare Show?

”Digital Healthcare er en blanding af en sundhedsmesse og en konference, hvor man kan høre 100 minioplæg om alt fra brug af sensorer i private hjem og om, hvordan man kan ændre tilgangen til diabetes ved at etablere en tværsektoriel indsats,” fortæller Frederik.
Fælles Servicecenter var blandt andet inde og høre om cybersikkerhed i sundhedssektoren, opgør med flowparadigmet samt hvordan man kan finde nye måder at arrangere sig omkring behandlingen – både på hospitalerne og i det tværsektorielle samarbejde.

Hvad tager vi med i bagagen?

Konference var en succes, og Fælles Servicecenter har fået en masse nye redskaber, som de kan bruge i det videre arbejde.
”Vi fandt ud af, at vi er godt med i Danmark. At vores digitaliseringsgrad generelt er meget høj – også i sundhedssektoren. At man kan opnå store resultater ved at organisere sig på nye måder i det tværsektorielle samarbejde og i måden at løse opgaverne på. Det er noget, som er meget med i overvejelserne, når der skal etableres et Fælles Servicecenter for Telesundhed,” slutter Frederik af.

 

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Digital Healthcare Show på: http://www.digitalhealthcareshow.com/welcome